1897
1 Septbr.
Cirk. ang. Kirkebøgernes Førelse, forsaavidt angaar Indførelse i samme af Personers Efternavne
Cirkulære fra Kirkedepartementet til Biskoperne:
Foranlediget ved Henvendelser til Departementet angaaende Spørgsmaalet om, hvorledes der bør forholdes med Hensyn til Kirkebøgernes Førelse, forsaavidt angaar Indførelse i samme af Personers Efternavne, hvor saadant er paabudt, skal man meddele Følgende:
Med Hensyn til Personer, der er i Besiddelse af eget Slægtsnavn, bliver selvfølgelig altid dette at indføre som Efternavn, der ikke uden speciel Bemyndigelse (Bevilling) bør tilstedes forandret eller ombyttet med et andet. Dog kan det tilstedes saadanne Personer uden Bevilling foran det egentlige Slægtsnavn at tilføie sin Faders Daabsnavn med Endelse, der betegner Afstamningen, samt Navnet paa en Gaard (Plads e.l.), hvoraf Vedkommende selv eller nogen af hans Forældre er Eier (Bruger). Et saadant Navn har dog alene Karakteren af et personligt Tilnavn og gaar ikke i Arv til Børnene som Slægtsnavn. Ligeledes kan gift Kvinde bibeholde eller gjenoptage sit eget tidligere Slægtsnavn som Tillæg foran Mandens.
Personer, der mangler Slægtsnavn, ansees, forsaavidt de ikke indføres med Faderens Efternavn, berettigede til som Efternavn at optage sin Faders Daabsnavn med Endelse, der betegner Afstamningen, samt Navnet paa en Gaard (Plads e.l.), hvoraf Vedkommende selv eller nogen af ens Forældre er Eier (Bruger).
Naar en Person, der saaledes har Valget mellom flere Tilnavne, har antaget et af disse og ved Konfirmationen faaet dette indført som Efternavn i Kirkebogen, bør han vedblivende anføres alene med dette Efternavn, medmindre han erhverver naadigt Bevilling til dets Forandring eller Ombytning med et andet.
Et saaledes antaget Tilnavn kan dog ikke ansees som et egentlig Slægtsnavn, som det maa ansees som Pligt ogsaa for Vedkommendes Børn at bære. Denne Egenskab kan Navnet først antages at have faaet, naar det optages af Efterslægten, i hvilken Henseende det dog maa ansees tilstrækkeligt, at Børnene (ved Konfirmationen) optager Navnet, hvorved det antages at være gaaet over til et virkeligt Slægtsnavn, der senere ikke kan forandres uden ved Bevilling.
Med Hensyn til den i enkelte Distrikter almindelig herskende Uskik, at Forældre i Daaben giver sine Børn fremmede Slægtsnavne, bemærkes, at der ikke findes noget Forbud mod at give et Barn et Familienavn som Daabsnavn, men at dette efter sin Natur altid maa blive at betragte som et Fornavn og ikke under nogen Omstændighed bør anerkjendes som Efternavn, medmindre Bevilling hertil er meddelt.
Med foranstaaende Rundskrivelse skal man anmode Hr. Biskopen om at gjøre samtlige Sogneprester inden Stiftet bekjendt, idet man vedlægger det fornødne Antal Exemplarer til Fordeling.
Kilde
Norsk Lovtidende. 1ste Afdeling. 1897, s. 453-454.
Denne siden ble sist oppdatert onsdag 11. november 2009
(første gang publisert på siden http://www.geocities.com/dagtho/cirk18970901.html på søndag 30. mars 2003).
© 2003-2009 Dag Trygsland Hoelseth