14.06.1879: Skrivelse angaaende Forstaaelsen af Grundlovsbestemmelse af 6 Juni 1877

Skrivelse angaaende Forstaaelsen af Grundlovsbestemmelse af 6 Juni 1877

14 Juni 1879

Skrivelse fra Justitsdepartementet til Amtmanden i Finmarkens Amt, hvorved - i Anledning af en Forespørgsel om, hvorvidt Personer, der, før Grundlovsbestemmelsen af 6te Juni 1877 traadte i Kraft, have været dømte for Forbrydelser, der nu ere optagne blant dem, der skulle medføre Stemmerettens Fortabelse, som Følge af denne Grundlovsbestemmelse have tabt sin før denne erhvervede Stemmeret, meddeles en af det juridiske Fakultet i Skrivelse af 9de samme Maaned afgiven Betænkning, saalydende:

"Hvad der har foranlediget den herom opstaaede Tvivl, er formentlig, at Stemmeret hos os paa en vis Maade kan siges at være erhvervet ved den Stemmeberettigedes egen Handling, og at det i Grundlovens § 97 opstillede Forbud mod at give Love tilbagevirkende Kraft ofte omskrives saaledes, at nye Love ikke maa gives Virkning mod allerede erhvervede Rettigheder. Men denne Omskrivning er ikke nøiagtig. Grundlovens § 97 tilsigter blot at beskytte Individet mod Overgreb fra Statens Side og kan derfor ikke være til Hinder for, at retlige Beføielser, som ere Individet tillagte ikke for dets egen Skyld men i Samfundets eller andre Personers Interesse, fratages det. Man har derfor overalt antaget, at offentlig Myndighed, hvad enten den knytter sig til livsvarig eller arvelig Plads i en lovgivende Forsamling, til Ansættelse i Embede eller til Besiddelse af fast Eiendom, ved Lov kan fratages Indehaveren, i alt Fald naar der gives ham Erstatning for det økonomiske Tab, han derved maatte lide, se Adelsloven af 1ste August 1821 §§ 1, 3 og 4 samt Loven om Ophævelse af Lysekloster Gods's Jurisdiktion af 3die September 1851¹ og Retstidenden 1856, Side 353 ff. I Overensstemmelse hermed har det, saavidt Fakultetet bekjendt, baade i andre Landes videnskabelige Forskning og deres konstitutionelle Praxis enstemmig været erkjendt, at en ny Lov, som opstiller strængere Betingelser for konstitionel eller kommunal Stemmeret, maa anvendes mod dem, som allerede ere i Besiddelse af saadan Ret. Da man ved den engelske Reformakt af 1832 vilde forbeholde nogle Klasser den Stemmeret, de i enkelte Byer før besad, men ikke vilde have bevaret efter den nye Lovs almindelige Regler, ansaa man det derfor nødvendigt at træffe udtrykkelig Bestemmelse derom, se 2, Will. IV, Kap. 45, Sect. 32 og 33. Hvor en Del af et Herred hos os har været henlagt til en Kjøbstad, har man vel heller neppe betvivlet, at Stemmeret bortfalder for Eiere af særskilt matrikulerede Gaarde, der med paastaaende Huse ere mindre Værd end 150 Spd., ei heller, hvis en Del af et Byterritorium henlægges til et Herred, af det samme gjælder om den Person, som kun eier et der beliggende Hus, men ikke den Grund, hvorpaa det staar."

1 Lov 3. september 1851 om Foged- og Dommerjurisdictionen paa Lysekloster Gods, jf. Rt 1856 353 (s. 354).

Kilder

Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. Samling af Love, Resolutioner m.M. 1879, s. 323-324.

Rt 1856 353

Denne siden ble sist oppdatert onsdag 8. desember 2010
(første gang publisert på siden http://www.geocities.com/dagtho/grltolkn18790614.html onsdag 23. februar 2005).