Vedtatt som gjeldende grunnlov 4. november 1814.

Successionsordningen

af den af Hans Kongelige Majestæt og Rigets Stænder fastsatte «Successions-Ordning», hvorefter den høibaarne Fyrste, Sveriges Riges udkaarne Kronprinds, Hans Kongelige Høihed, Prinds Johan Baptist Julius af Ponte-Corvo's mandlige Livsarvinger skulle have Ret til den Kongelige Svenske Throne, samt at til-træde Sveriges Riges Regjering; affattet og fastsat af Kongen og Rigets Stænder paa den overordentlige Rigsdag i Ørebro den 26de September 1810.

1 Denne Oversættelse blev af Storthinget 8 Juli 1836 erkjendt som authentisk.

Vi Carl, af Guds Naade, Sveriges, Gothers og Venders Konge &c, &c, &c, Arving til Norge, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst &c. &c.

       Gjøre vitterligt: at efterat Rigets Stænder eenstemmigen have antaget og fastsat den Successions-Ordning, hvorefter den høibaarne Fyrste, Sveriges Riges udkaarede Kronprinds, Hans Kongelige Høihed, Prinds Johan Baptist Julius's mandlige Livsarvinger skulle have Ret til den Svenske Throne og tiltræde Sveriges Riges Regjering, og denne Grundlov er bleven overgiven til Vor naadige Stadfestelse; saa have Vi, i Kraft af den Os, ifølge 85de § i Regjeringsformen, tilkommende Rettighed, villet denne af Rigets Stænder bifaldte Successions-Ordning herved antage, stadfeste og bekræfte, aldeles saaledes som den Ord for Ord herefter følger:

       Vi efterskrevne Sveriges Riges Stænder, Grever, Friherrer, Biskoper, Ridderskab og Adel, Cleresie, Borgerskab og menige Almue, som nu her i Ørebro til en almindelig overordentlig Rigsdag forsamlede ere, gjøre vitterligt: at efterat den høibaarne Fyrste, Sveriges Riges udkaarede Kronprinds, Hans Kongelige Høihed Prinds Carl August uden mandlige Livsarvinger er ved Døden afgangen, og Vi derhos ved den, under 21de August 1810, oprettede Forening og Valg-Act have udkaaret den høibaarne Fyrste, Prinds Johan Baptist Julius af Ponte-Corvo til Sveriges Riges Kronprinds, for paa de Vilkaar, saavel nysnævnte Valg-Act som ogsaa høibemeldte Fyrstes til Afgivelse, af Os foreskrevne Forsikkring bestemmer og indeholder, at efterfølge Hans Kongelige Majestæt Vor nu regjerende allernaadigste Konge og Herre Carl den XIII^de efter Hans dødelige Frafald (hvormed Gud den Almægtige i Naade lade det længe beroe) i Regjeringen over Sveriges Rige og de det underliggende Lande, at krones og hyldes til Sveriges Konge og at regjere Riget, saa have Vi for Hans Kongelige Høihed Johan Baptist Julius Fyrsten af Ponte-Corvo's ægte mandlige Arvinger herved villet oprette og fastsætte denne Anordning for Successionen til Sveriges Krone og Regjering, paa den Maade og med de Vilkaar, som her nedenfor udtrykkeligen bestemmes:

§ 1. Da Hans Kongelige Høihed Kronprinds Johan Baptist Julius's allerede indgangne Ægteskab med mandlige Livsarvinger er velsignet og endnu fremdeles kan velsignet vorde, skal etterfølge Hans Kongelige Høihed i Regjeringen, Hans Kongelige Høiheds førstefødte Søn, og etter ham denne sidstes mandlige Etterkommere i den Orden de ere Ættens Hovedmand nærmest i ret nedstigende Leed. Udgaaer den førstefødte Søns Linie paa Mandssiden, da tilfalder Regjeringen Hans Kongelige Høiheds anden Søn i Ordenen, med Successions-Ret for hans mandlige Etterkommere i samme Orden, som for den førstefødte er fastsat, nemlig alt ettersom de i ret nedstigende Leed ere Ættens Hovedmand nærmest. Udgaaer ligeledes den anden Søns Linie paa Mandssiden, da gaaer Successions-Retten til den Tredie, og saa fremdeles til de øvrige Hans Kongelige Høiheds Sønner, i samme Orden og ret nedstigende Leed etter Førstefødsels-Ret, som herovenfor for den førstefødtes Æt er foreskrevet.

Se Grl. § 6 og Rigsaktens § 2.

§ 2. Døer Konge i Sverige uden at efterlade mandlige Livsarvinger, men hans efterladte Dronning befinder sig i velsignet Tilstand, fører Statsraadet Regjeringen med Kongelig Magt og Myndighed, paa den Maade og under de Betingelser, som 41^de og 93^de §§ af Regjeringsformen foreskrive, indtil Rigets Stænder, paa den Tid Regjeringsformen bestemmer, have kunnet sammentræde, da det tilkommer dem, selv at forordne angaaende Regjeringens Førelse. Bliver Dronningens Livsfrugt af Mandkjøn, forordne Rigets Stænder Formyndere for den umyndige Konge, paa den Maade i § 94 af Regjeringsformen fastsat er. Bliver Dronningens Livsfrugt af Qvindekjøn, tiltræder den af Ætten, som etter Førstefødsels-Ret er den afgangne^* Konge paa den i 1^ste § fastsatte Maade nærmest i Arvefølgen, Regjeringen som Konge.

Se Grl. §§ 39 og 43, Rigsaktens §§ 2, 3, 6, 7, 8 og 11.
* Feilaktig Oversættelse for: afdøde.

§ 3. De af det Kongelige Huus af Qvindekjøn, og deres Etterkommere, om end disse ere af Mandkjøn, have ingen Ret til Sveriges Krone og Regjering.

§ 4. Da Regjeringsformens 2^den § udtrykkeligen bestemmer, at Kongen altid skal være af den rene evangeliske Lære, saadan som den, udi den uforandrede Augsburgske Bekjendelse, samt Upsala-Mødes Beslutning af Aar 1593, er antagen og forklaret, saaledes skulle og Prindser af det Kongelige Huus opfostres i samme Lære, og inden Riget. Den af den Kongelige Familie, som sig ei til samme Lære bekjender, skal være udelukket fra al Successions-Ret.

Se Grl. §§ 4 og 47, Rigsaktens § 10.

§ 5. Prinds af det Kongelige Huus maa ei givte sig uden Kongens Vidende og Samtykke. Skeer det alligevel, skal han have forbrudt Arveretten til Riget for Sig, Børn og Etterkommere. Samme Lov gjelder, om han med eller uden Kongens Vidende og Samtykke tager til Gemalinde privat Svensk eller udenlandsk Mands Datter. Dog er det ham ei formeent, med Kongens Vidende og Samtykke at tage Gemalinde af det Svenske Kongehuus, inden de, i Svensk Lov, ikke forbudne Leed.

Se § 8 og Grl. § 36.

§ 6. Prindsesser af det Kongelige Huus maa ei træde i Ægteskab uden Kongens Vidende og Samtykke. Ei heller maa det nogensinde tillades med Svensk Mand udenfor det Kongelige Huus.

§ 7. Prindser og Prindsesser af det Kongelige Svenske Huus maae ei tiltræde udenrigsk Reise, uden Kongens Vidende og Samtykke.

§ 8. Prinds af det Kongelige Svenske Huus maa ei, uden Kongens og Rigets Stænders Samtykke, blive regjerende Fyrste af udenlandsk Stat, være sig ved Valg, Arv eller Givtermaal. Skeer det anderledes, skulle Han og hans Etterkommere ei være berettigede at succedere til den Svenske Throne.

Jfr. § 5.

§ 9. Skulde den Ulykke indtræffe, at hele Kongehuset, inden hvilket Arveretten til Riget regnes, enten udgik paa Mandssiden, eller formedelst Ikke-Iagttagelse af hvad denne Successions-Ordning udtrykkeligen foreskriver, har tabt Successions-Ret, bliver Thronen ledig til nyt Valg, og udkaare da Rigets Stænder et nyt Kongehuus.

Se Grl. § 48, Rigsaktens §§ 7, 8 og 11.

       Til ydermere Vished, at Vi alt dette Foreskrevne saaledes have forordnet og besluttet, have Vi, samtlige Sverriges Riges Stænder, dette underskrevet og beseglet, hvilket skede i Ørebro den sex og og tyvende Dag i September Maaned, Aar etter Christi Byrd det Et Tusinde Otte Hundrede og paa det Tiende.

       Alt dette, som foreskrevet staaer, ville Vi ei alene Selv for uryggelig Grundlov antage, men byde og befale derhos i Naade, at alle de, som ere Os og Vore Etterfølgere, samt Riget med Huldskab, Lydighed og Hørighed forbundne, skulle erkjende, iagttage, etterleve og adlyde denne Successions-Ordning. Til ydermere Vished have Vi dette med Egen Haand underskrevet og bekræftet, samt ladet Vort Kongelige Segl vitterligen hænge her nedenfor; hvilket skede i Ørebro den sex og tyvende Dag i September Maaned, Aar etter Vor Herres og Frelseres Jesu Christi Byrd det Et Tusinde Otte Hundrede og paa det Tiende.

Kilder/kommentarer

Almindelig Norsk Lovsamling, Første bind, 1660-1850, Kristiania: Aschehoug, 1905, s. 605–607. Grunnloven § 6, § 7 og § 8, slik paragrafene lød mellom 4. november 1814 og 18. november 1905 (i praksis opphevet 7. juni 1905):

§ 6. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, som den findes bestemt i den af Sveriges Riges Stænder besluttede, og af Kongen antagne, Sukcessions-Ordning af 26de September 1810, hvilken i Oversættelse vedføies denne Grundlov.

       Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtager sit tilbørlige Sted i Arvelinjen, naar han, efter Faderens Død, fødes til Verden.

       Naar en til Norges og Sveriges forenede Kroner arveberettiget Prins fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives først-holdende Storthing, og antegnes i dets Protokol.

Se Rigsaktens § 2, Lov 7 Juli 1828 § 17.

§ 7. Er ingen arveberettiget Prins til, kan Kongen foreslaa sin Etterfølger, for Norges Storthing, paa samme Tid som for Sveriges Stænder. Saasnart Kongen har fremsat sit Forslag, skulle begge Folks Repræsentanter, af deres Midte, udkaare en Komite, der har Ret til at bestemme Valget, hvis Kongens Forslag ikke, ved Stemmeflerhed, bifaldes særskilt af hvert Folks Repræsentanter.

       Antallet af Medlemmerne i denne Komite, hvilken skal beståa af lige mange fra hvert Rige, og den Orden, som bør følges ved Valget, fastsættes ved en Lov, som Kongen paa samme Tid foreslaar, for næste Storthing og for Sveriges Riges Stænder. Af den samlede Komite udtræder een ved Lodkastning.

Se Rigsaktens § 3, Lov 7 Juli 1828 § 11. Jfr. Grl. §§ 8, 43, 47 og 48.

§ 8. Kongens Myndighedsalder fastsættes ved en Lov, der gives efter Overenskomst imellem Norges Storthing og Sveriges Stænder, eller, hvis de derom ikke kunne forenes, ved en af begge Rigers Repræsentanter udnævnt Komite, med de i forestaaende § 7 anførte Bestemmelser.

       Saasnart Kongen har opnaaet den lovbestemte Alder, erklærer han sig offentligen, at være myndig.

Se Lov 18 Juli 1815.

Teksten til successionsordningen er gjengitt i grunnlovsoversikten fordi den i datiden utgjorde en av de fire følgende grunnlover for kongeriket, jf. bl.a. Justis- og politidepartementets Skrivelse af 27. desember 1881 angaaende Omfanget af den tilfølge Grundlovens § 56 paa Valgforsamlingerne stedfindende Oplæsning.

• Grunnloven

• Hovedsiden (The main site)

Denne siden ble sist oppdatert torsdag 1. mars 2012
(første gang publisert torsdag 1. mars 2012).

© 2012 Dag Trygsland Hoelseth