2 April 1845

Bestemmelse, angaaende Forandring i den mellem Norge og Sverige afsluttede Rigsact, § 7

Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Storthings i Overensstemmelse med Grundlovens § 112 og Rigsactens § 12 fattede Beslutning af 11te Marts sidstleden, saalydende:

«:Den Deel af Rigsactens § 7 der begynder med Ordene: «Indtil begge Rigers Repræsentanter» og slutter med Ordene: «indføres i en særskilt Protocol», skal herefter lyde som følger: «Indtil begge Rigers Repræsentanter ere forsamlede og have anordnet Regjeringen under Kongens Mindreaarighed, skal et, af lige Antal norske og svenske Medlemmer sammensat Statsraad, under Navn af Norges og Sveriges Interims-Regjering, forestaae Rigernes Bestyrelse, med Iagttagelse af disses gjensidige Grundlove. Dette sammensatte Statsraad skal bestaae af ti Medlemmer fra hvert Rige, nemlig fra Norge: den norske Statsminister og de tvende Statsraader, som ere i Stockholm, samt syv, være sig ordinaire eller særskilt tilforordnede Statsraader, — som i Tilfælde af Thronledighed, eller under Kongens Mindreaarighed, af den i Norge værende Regjering blant dens egne Medlemmer udvælges, — i hvis Sted i det mindste tre Statsraader i Norge tilforordnes, og fra Sverige: de tvende Statsministre og otte Statsraader. Saavel med norske som med svenske Sagers foregaaende Beredelse og Granskning forholdes efter de i hvert af Rigerne gjældende Forskrifter. I Intgerims-Regjeringen skulle de norske Sager af den norske Statsminister foredrages, protocolleres og expederes i det norske Sprog, og de svenske Sager af den svenske Foredragende, til hvis Embede de henhøre, foredrages, protocolleres og expederes i det svenske Sprog. Sager, som angaae begge Riger, og ei ifølge deres Natur henhøre til noget særskilt Departements Forretninger, foredrages af Statsministeren for de undenrigske Anliggender, og expederes til hvert af Rigerne i dets Sprog, til Norge ved dets Statsminister og til Sverige ved bemeldte Foredragende. Diplomatiske Sager foredrages ogsaa af Statsministeren for de udenrigske Anliggender og indføres i en særskilt Protocol.»» — Thi have Vi antgaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte denne Beslutning som Rigsactsbestemmelse.

Denne Bestemmelse er foranlediget ved nogle i Aaret 1840, til Opnaaelse af en hensigtsmæssigere Organisation af det svenske Statsraad, stedfundne Forandringer i den svenske Regeringsform, Rigsdagsordning og Trykkefrihedsforordning, ifølge hvilke Forandringer Benævnelserne «Hofcantsler og Statssecretair», der forekomme i § 7 i Rigsacten af 1815, ere ophørte i de svenske Grundlove. En ligelydende Bestemmelse er for Sveriges Vedkommende emaneret.

Kilder

Love, Anordninger, Kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner m.M., der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og offentlige Bestyrelse, i tidsfølgende Orden og udtogsvis samlede og udgivne af Christian Bull, 11the Bind, indeholdende Aarene 1844, 1845 og 1846, Christiania, 1847, s. 278–279.

Kommentarer

Endringen i Riksakten er gjengitt i grunnlovsoversikten fordi den i datiden utgjorde en av de fire følgende grunnlover for kongeriket, jf. bl.a. Justis- og politidepartementets Skrivelse af 27. desember 1881 angaaende Omfanget af den tilfølge Grundlovens § 56 paa Valgforsamlingerne stedfindende Oplæsning:

Denne siden ble sist oppdatert torsdag 15. mars 2012
(første gang publisert på siden http://www.geocities.com/dagtho/rabest18450402.html lørdag 17. november 2007).

© 2007–2012 Dag Trygsland Hoelseth