Notits om prinsesse Nathalie og prinsesse Alexandra's arveret til den danske trone.

Efter grundlovens § 2 nedarves kongemagten til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven fastsatte regler.

Efter § 2 i tronfølgeloven (lov nr. 170 af 27. marts 1953) overgår tronen ved en konges død til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter. I tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, går den ældre forud for den yngre.

Hvis en konge dør uden at efterlade sig arveberettiget afkom, overgår tronen til hans bror eller søster med fortrinsret for bror, jf. tronfølgelovens § 3. Har kongen flere søskende af samme køn, går den ældre forud for den yngre.

Efter disse bestemmelser vil udgangspunktet herefter være, at prinsesse Benedikte - og dermed også hendes børn, jf. tronfølgelovens § 2 - indgår i arvefølgen til den danske trone efter kronprins Frederik og prins Joachim.

En til tronen arveberettiget person kan imidlertid fortabe sin arveret i forbindelse med indgåelse af ægteskab, jf. tronfølgelovens § 5, der har følgende ordlyd:

"§ 5. Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen. Stk. 2. Til kongens indgåelse af ægteskab udfordres rigsdagens samtykke. Stk. 3. Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens i statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten til tronen for sig og de i ægteskabet fødte børn og disses afkom."

Forud for prinsesse Benediktes indgåelse af ægteskab blev samtykke i medfør af tronfølgelovens § 5, stk. 3, givet i et statsrådsmøde den 3. juni 1967. Herom fremgår følgende af statsministerens skrivelse af 3. juni 1967 til Folketingets formand (jf. Folketingstidende, Forhandlingerne 1967/68 sp. 42-43):

"I statsrådsmødet den 3. juni 1967 har Hans Majestæt Kongen meddelt samtykke til, at Hendes kongelige Højhed prinsesse Benedikte, der agter at bevare dansk indfødsret og sit tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke, indgår ægteskab med Hans Højhed prins Richard-Casimir til Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Hans Majestæt Kongen har fastsat og Hendes kongelige Højhed i en skriftlig erklæring tiltrådt, at samtykket meddeles på følgende betingelser: at Hendes kongelige Højhed, når hun måtte blive nærmeste arving til tronen, tager fast bopæl i Danmark, og at Hans Højhed i overensstemmelse med sin derom afgivne erklæring ligeledes på dette tidspunkt tager fast bopæl i Danmark og ansøger om dansk indfødsret, samt at de i ægteskabet fødte børn og deres efterkommere for at kunne bevare arveretten til tronen tager fast bopæl i Danmark fra det tidspunkt, da de måtte blive nærmeste arving til tronen, og senest, når de opnår den undervisningspligt ige alder efter dansk lovgivning, og ved myndighedsalderens indtræden ansøger om dansk indfødsret."

I bemærkningerne til forslaget til tronfølgeloven udtalte Forfatningskommissionen af 1946 vedrørende tronfølgelovens § 5, stk. 2, om rigsdagens samtykke til kongens indgåelse af ægteskab: "Det af rigsdagen meddelte samtykke må dog efter omstændighederne kunne gøres betinget af, at de i ægteskabet fødte børn og disses afkom enten slet ikke får arveret til tronen eller i hvert fald skal stå tilbage for andre tronarvinger. " (Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946 (1953), side 71).

Derimod er der i forarbejderne til tronfølgeloven ikke taget stilling til, om et samtykke efter § 5, stk. 3, kan gøres betinget.

Dette antages imidlertid af Max Sørensen i Statsforfatningsret (2. udgave ved Peter Genner, 1973), hvor det på side 61 f. anføres, at formålet med kravet om samtykke ".... bl.a. (var) at sikre, at en tronarving uanset ægteskab bevarer tilknytning til Danmark og ikke gennem sin ægtefælle kommer under en uønsket fremmed indflydelse". Det anføres herefter: "Betingelser, der tilsigter at fremme dette formål, må kunne stilles, således som det skete ved samtykket til prinsesse Benediktes ægteskab ...".

Også Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2 (3. udgave ved Ole Espersen, 1983), antager på side 561, note 6, at et samtykke efter tronfølge lovens § 5, stk. 3, kan betinges og henviser i denne forbindelse til ovennævnte samtykke.

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1 (2. udgave, 1995) anfører på side 194:

"Arvefølgen på et givet tidspunkt lader sig beskrive i en prioriteret liste af arveberettigede. For tiden indgår i kredsen af arveberettigede den nuværende regent, dronning Margrethes børn, dernæst hendes søster Benedikte og dennes børn, mens den anden søster Anne Marie i forbindelse med indgåelse af ægteskab med Konstantin, dengang konge af Grækenland, gav afkald på arveretten. Herefter kommer efterkommere efter prins Knud. Arvefølgens tre første navne er derfor 1) kronprins Frederik, 2) prins Joachim, 3) prinsesse Benedikte."

Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954) og Peter Genner, Statsforfatningsret (2. udgave, 1995), ses ikke at have behandlet spørgsmålet om samtykke efter tronfølgelovens § 5, stk. 3.

På baggrund af de ovenfor refererede synspunkter vedrørende afgivelse af samtykke efter tronfølgelovens § 5, stk. 3, er det Justitsministeriets opfattelse, at det samtykke, der blev afgivet i forbindelse med prinsesse Benediktes indgåelse af ægteskab, må lægges til grund ved fastlæggelsen af arvefølgen til den danske trone. For prinsesserne Nathalie og Alexandra's vedkommende indebærer det, at de ikke kan anses for arveberettigede til tronen, allerede fordi de efter det oplyste ikke havde taget fast bopæl i Danmark ved den undervisningspligtige alders indtræden.

Note concerning Princess Nathalie's and Princess Alexandra's succession rights to the Danish throne

I have not planned to translate the note, but you will find a summarized version of it in Peter Kurrild-Klitgaard's article Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession .

Please note that the Danish Succession Law made gender blind in 2009. Updated version (in Danish).

• Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession (by Peter Kurrild-Klitgaard)

• Danish Royal Family links

• Hoelseth's Royal Corner

• The main site

This page was last updated on Sunday 3 January 2010
(first time published on at http://www.geocities.com/dagtho/dk-note19971111.html on Monday 11 August 2008).

© 2008-2010 Dag Trygsland Hoelseth